Sumpdrage

Vol Wumpon

Sumpdrage

Sumpdragen er på mange måder en drage, der skiller sig ud fra sine artsfæller. Med sin specielle form er den tilpasset livet i sumpområder og lever oftest alene. Ved nærmere bekendtskab overrasker den med sin intelligens og begær for viden.

Skønt den ikke ligner andre drager er den en farlig modstander på land, vand og i luften. Heldigvis foretrækker sumpdragen oftest at trække sig frem for kamp og selvom den primært lever i isolation, er den nysgerrig, hvis gæster skulle komme forbi.

Udseende & Karakteristika

Med sit tudselignende udseende er sumpdragen ikke kendt som den flotteste af artsfæller. Den er bred, tung og bevæger sig langsomt. Med sine store gule øjne og brede mund har den ikke samme majæstetiske udtryk som de øvrige drager, men skinnet bedrager. For når sumpdragen har brug for det, kan den bevæge sig lynhurtigt og være dødsensfarlig.

Som sin fjerne fætter rovdragen, kan sumpdragen ikke spy ild og til gengæld sende en regn af ætsende syre mod sine fjender. Den er en glimrende svømmer og en tung flyver.

I humanoidform skiller dragen sig også ud med grøn hud og gule øjne.

Kultur

Sumpdrager lever alene næsten hele deres liv. De er nysgerrige væsener, men deres naturlige præference for ensomhed, driver dem til at bo isoleret i sumpområder, som passer til deres natur. Her bruger de en stor del af livet i drageform, hvor de jager små og store dyr i sumpen.

Som mange andre drager er de naturligt dygtige magere og udvikler deres evner som tårnmestre i løbet af livet. I humanoidformen bygger de mudderklinede huse og senere tårne, som de gerne viser frem for gæster, der kan bidrage med ny viden.

Den kan ligge i timevis i vandoverfladen og vente på byttedyr uden at bevæge sig en tomme.

Territorium

Sumpdragerne lever udelukkende i våde sump- eller mangrovelandskaber.

Forbindelser i Embelmor

Se også